Forsiden
Foreningen
Det sker
Aktiviteter
Links

Billedserier
Udgravninger

Udflugter
Aktiviteter

 

MAF:  03 - 06 - 13 - 19 - 23 - 28 - 29 - 30 - 31 - 33 - 34 - 36 - 37 - 38   

 

Udgravning af Posehøj i Centrum 2007



Posehøj inden vi startede

Flere Billeder

Dagbog for udgravningen
15. august Afsætning af målesystem og start på søgegrøft i Posehøj i Centrum. Muldlag påbegyndt fjernet med mini-rendegraver. En del hovedstore sten. Formentlig randstenskæde.
19. august Fortsat afrømning af muldlag og afrensning af sten i randkæde.
24. august Afrømning af pløjelag. Ingvar og Otto.
25. august Kresten, Kristian, Carl og Otto. Dorthe med barnebarn på besøg. Ny, tværgående søgegrøft. Dybt: Sten fra mindre randstenskæde ?  Sten + trækulslag. Afrensning over centralgrav ?
27. august Ingvar, Louise og Otto. Tværsøgegrøft næsten i bund. Måske 3 randkæder i alt. Stadig intet plyndringshul.
29. august Ingvar, Kresten, Knud, Kristian og Otto. Flere randsten og brandlag. Stadig tilsyneladende uplyndret.
1. september Mogens, Erling, Bent, Otto og Dorthe. Vi fjernede jord indenfor den inderste randkæde. Indenfor en mindre stenkreds fandt vi 5 ravperler. Ingen andre fund, men anlægget må formodes at være en grav.
5. september Kristian, Knud, Louise og Otto. Vi skrabede lag på lag indenfor den inderste randkæde, der nu er ganske flot og ser ud til at være intakt.
8. september Kresten, Ingvar, Hans, Knud, Tage H, Tage M og Otto. Fortsat afgravning indenfor mindste randkæde. 2. søgegrøft rettet op. En del tegnet.
15. september Hans Georg, Ingvard og Kresten. Gravning indenfor og udenfor indre randkæde. 2 ravperler fundet tæt på søgegrøften indenfor randkæden.
17. september Poul Mikkelsen kom med en rendegraver og fik fjernet overjorden af højen.
22. september Stort fremmøde.Dorthe, Hans Georg, Ingvard, Knud, Erling, Kristian, Kresten. De kom, de så, de gravede. Randkæden, som blev synlig efter rendegraveren, blev afrenset og der blev afrenset et område med brændte planker.
26. september Igen var der mange. Frits, Hans, Knud, Ingvard, Kristian og Kresten. Inge og Poul var der også hele dagen. Alt blev tegnet og målt op. 6 ravperler fundet i det brændte lag. Der viser sig flere store sten i centrum af højen.
6. oktober Frits, Erling, Ingvard og Kresten. Flot flintedolk fundet i centrum af højen.
10. oktober Frits, Kristian og Kresten. Ravperle fundet i centergraven
12. oktober Poul og Kresten. Tegning og opmåling af centergraven. Store sten fundet, måske er det indre randkæde på denne side af balken.
13. oktober Frits, Knud, Ingvard, Kristian og Kresten. Indre randkæde på vestsiden afdækket. Centergraven renset ned til brandlaget. Muligvis en ny grav syd for centergraven.
15. oktober Ingvard og Kresten. Afrydning med maskine, oprensning og fotografering.
17. oktober Kresten, Ingvard, Kristian, Frits, Tage H, Louise og Otto. Lidt op ad dagen Poul M med sine 2 drenge og Inge. Fortsat afdækning i og omkring centralgraven. Ingen fund ud over keramikrandskår fra tragtbæger med vandrette dekorationsstreger, formodentlig snoretryk, fundet tæt ved graven med flintedolken, i niveau med gravbunden.
20. oktober Mange udgravere og mange gæster i udgravningen. Artiklen i Morsø Folkeblad har øget interessen. Dorthe fandt et stort ravhængesmykke i brandlaget i østenden af dolkgraven, ganske tæt ved cementmålepunktet. Nogle få keramikstykker tæt ved det først fundne. Også med dekorationer af snoretryk.
24. oktober Stor rendegraver søger efter eventuelle ikke fundne anlæg.
27. oktober De sidste småudgravninger. Tegning i plan og profil. Tværprofil mangler.
31. oktober Drømmedagen. Tage H, Kristian R, Ingvar, Frits, Otto og siden Louise. Vi startede med at hjælpe Niels Kristian Østergård med at læsse store randsten op i grabben på hans store traktor. Derefter begyndte vi at fjerne den tilbageværende balk. Vi kunne se trækullagene næsten ved undergrunden. I dolkgraven var der ikke flere fund, men mellem de to grave fandt Tage H en fantastisk elegant stridsøkse. Ved nøjere studie af profilen kunne vi erkende et grav-fyldskift. I graven med de to trækulslinier fandt Frits endnu en stridsøkse. Denne gang af prikhugget porfyr. På  det neden under beliggende brandlag dukkede en del ravperler frem. Louise fremdrog de 6 første, men da der var mange flere, besluttedes det at hidkalde Konserveringsanstalten i Skive, for at de kunne optage de sidste perler i præparat. Det sker på mandag den 5. november kl. 9.
Det er endnu aldrig før sket, at vi har måttet skåle tre gange, på 3 forskellige, meget fine fund. Niel Kristian Østergård deltog på god vis med en flaske Dr. Nielsen.
5. november Ove fra Konserveringsanstalten i Skive tager de sidste perler op i præparat. Oprensning viser, at der er tandemalje fra 3 mennesker i graven.
Det afklares, at der ligeledes er tandemalje i den afrensede flade ud for centralgraven. ( Den midterste grav med den elegante, skibsformede stridsøkse.)
7. november Frits, Tage Hansen, Kristian Ringgaard og Otto. Den sidste del af midterbalken fjernes. Kristian har kun en time, før han skal til stor fødselsdag. Finder Posehøjs 3. stridsøkse.